Skrivedidaktik
Et funktionelt og kommunikationsorienteret sprogsyn
(...) “skriftleg kommunikasjon er blitt ein nøkkelkompetanse i dagens samfunn. Informasjons- og kommunikasjonsteknologien har mykje av æra for det. Skriving har overtatt i mange kommunikasjonssituasjonar der ein før brukte munnleg språk. Det bliver skrive meir enn nokon gong før, både fagleg og privat, i utdanning og arbeidsliv. Vi sender e-post og SMS, skriv instruksjonar og rapportar, deltar i nettdiskusjonar og chatgrupper – for å nemna noko. Samstundes har mange av dei muligheitene som ligg i skrift til å lagra, sortera, vurdera og vidareutvikla kunnskap, ført til at skriving fram står som ein vesentleg kunnskapsstrategi og innovasjonsstrategi. (Matre, 2006:9) Sådan skriver Synnøve Matre, norsk uddannelsesforsker, i “Skrivekompetence i et skriftbåret samfund”. Hvad er skrivning i det 21. århundrede?
Trygve Kvithyld har beskrevet skrivning, som en måde at ytre sig forståeligt og hensigtsmæssigt på i en kommunikationssituation. Det indebærer for elevens vedkommende et arbejde med at planlægge, udforme og bearbejde tekster, som tilpasses skrivningens formål og indhold. (Kvithyld, 2015). Kvithyld beskriver skrivning ud fra et funktionelt og kommunikationsorienteret sprogsyn. På skrivedidaktik-kurserne vil vi tage afsæt i det samme sprogsyn - et syn på, at tekster, vi skriver, bruges i kommunikationssituationer.
Elevens motivation for at skrive
Skrivning har en ydre og indre side. Den ydre side vedrører, at elever i grundskolen på mikro- og makroniveau må lære vores kulturs regler for skriftsprog. Den indre side vedrører, at eleverne må være motiveret for at skrive. På den ene side handler skrivning om, at elever tilegner sig normer for et skriftsprog - og på den anden side, at de er med til at udvikle disse og derigennem skabe fornyelse, forstyrrelse og udvikling af personlig og kulturel identitet. Netop derfor står der i danskfagets læseplan fra 2019 anført:
(...) "I danskfaget møder og undersøger eleven verden og sig selv gennem sprog og tekster. Danskfaget giver eleven mulighed for at deltage i kommunikation, at forstå sin omverden gennem sprog samt at forstå, hvad sprog og tekster er, kan og gør. Eleverne undersøger verden ved at analysere, fortolke og forstå, hvad andre skriver og producerer, samt ved at lytte til, hvad andre siger, og de undersøger verden ved selv at producere tekster, der møder andre modtagere (...)".
Hvordan styrker vi elevens motivation for at skrive? Anette Vestergaard Søberg har givet et bud på svaret i sin seneste praksisakademiske artikel, Feedback på skriftlige elevprodukter: potentiale og udfordringer i at give formativ feedback i elevernes skriveproces. Her fremhæver Anette Vestergaard betydningen af, at dansklærerne betyder feedbackkompetence i forhold til at styrke elevernes skriveproces og -produkt og styrke elevernes motivation for at skrive. På skrivedidaktik-kurserne arbejder vi med formativ feedback i elevernes skriveproces.
Indhold i skriveundervisningen
Fremstilling er en central del af de fire kompetenceområder, som faghæftet i dansk udpeger som et mål for danskundervisningen. Kompetencemålene på fremstilling peger på to nyskabelser (i forhold til tidligere faghæfter), som dit skrivedidaktiske ståsted i dansk må have rod i:
Eleven skal udvikle sig til at blive kompetent skriftsprogsbruger, der har blik for kommunikationssituationen, de skriver i.
Eleven skal fremstille i et udvidet udtryksfelt (det udvidede tekstbegreb).
At være kompetent skriftsprogsbruger kalder på, at man som elev kan benytte sig af relevante skrivestrategier undervejs i skriveprocessen. Det gælder både, når eleven skal udtrykke sig, udtrykke sig om noget og udtrykke sig til nogen. På skrivedidaktik-kurserne arbejder vi med elevernes skriftsproglige kompetence med blik for at styrke elevernes forståelse af hensigt, målgruppe og situation. Deltagerne vil her bl.a. arbejde med de syv fremstillingsformer, som beskrives i fagets læseplan.
Metoder i skriveundervisningen
Australsk genrepædagogik og norsk skrivedidaktik giver forskellige bud på, hvordan der bør arbejdes i skriveundervisningen. Med afsæt i australsk genrepædagogisk og norsk skrivedidaktik vil kurserne give deltagerne mulighed for at integrere værktøjer i egen undervisning.
Nationalt Videncenter for Læsning har i mange år i Viden om Literacy behandlet australsk genrepædagogik og norsk skrivedidaktik i forhold til dansk kontekst. Med afsæt i forskningsbaseret viden på området, vil skrivedidaktik-kurserne indeholde oplæg om gode metoder i skriveundervisning og rum for afprøvning i egen praksis.
En væsentlig del af fremstilling er de mentale processer, der foregår i eleven, mens eleven skriver. Disse mentale processer vil vi fokusere på i forhold til, hvordan danskundervisningen kan understøtte og tage livtag om en fremstillingsproces, der giver blod på tanden hos eleven.